Pædagogiske projekt.

                          Pædagogiske projekt.

Formålet med mit projekt var at opfylde mit læringsmål som jeg havde sat fra start af 3. praktik periode. Min læringsmål tager udgangpunkt i min liniefag som er: værksted, natur og teknik. ( VNT) 

• Hvad: Jeg vil under mit 3. praktik-periode forsøge at danne mig et overblik over hvordan det Cypriotiske institution vælger at bruge det kreative og evt. naturpræget aktiviteter på og hvordan dette dokumenteres i hverdagen.  

• Hvorfor: Dette vil jeg gøre for at få en anden forståelse af at bruge VNT i min pædagogiske arbejde og at få mig en indblik  på hvordan lærerinderne på institutionen  vælger at udfører, planlægger og diskutere  de forskellige aktiviteter som de mener er relevante/ lærende for børnene. Derigennem mener jeg også at ved at jeg observere undervejs aktiviteterne bliver jeg menere klogere på at håndtering deres fag.  

• Hvordan: For at kunne opnå dette mål vil jeg være nysgerrig og spørgende overfor lærerinderne i institutionen. Derudover ville jeg lave observationer af børnene og lærerinderne før og efter aktiviteterne.

Jeg ville starte med svare på mit læringsmål som jeg havde sat, derefter ville jeg fortælle om mit eget pædagogiske projekt som jeg igangsætte med min klasse. Jeg har taget udgangpunktet i SMITTE- modellen, da jeg i forvejen havde kendskab til det.  

På institutionen bruger de ikke det naturpræget meget som vi gøre i Danmark. Forklaring som jeg fik var at forældrene var ikke så meget villig til at børnene var ude i vinteren/ sommeren. Da deres børn ville blive syge. Jeg har dog været heldigt at se deres projekteter som forgik både indendørs og udendørs. På dette billed ser i et projekt som lærerinden og jeg havde sat for børnene. Vores emne tog udgangspunkt i hvordan store- bredde træerne kunne være. Efter snakken i klassen, valgte vi at give børnene en termometer hvor de skulle måle udenfor. Vi gik ikke så langt da det begyndte at regne, derfor valgte vi og måle disse små palmetæer som vi havde for område. Deres måde at dokumentere det på er ikke som vi gøre i Danmark med at opstille det som SMITTE- model, hvor vi kan evaluere vores forvetninger og mål med projektet. Deres måde at dokumentere er at børnene får både en viden omkring træet fra lærerinden og en følelse ved at de selv er med til at mærke og måle omkring træet. Inden lærerinden vælger og udføre projektet/emnet ,overveje hun om det er brugprag for børnene og derefter vælger hun og fremvise det til børnene. Hun tænker altid på hvordan de kan bruge emnet med naturpræget, så de for lov til at se, hører, mærke og føle. Lærerinden mener at grunden til hun vælger og udføre på denne måde er for at børnene kan bedre huske på emnets mål som de har lært i klassen. 

  Det kreative indenfor.

Som man ser på billedet, er det ikke altid lærerinden der sætter små projekter igang. Nogen gange er det børnene der er med til at sætte små aktiviteter igang. Her på billedet er det en pige som hedder Ada ( betyder ø når man oversætter til dansk) hun var den som blev først færdig med hendes opgave. Derfor fik hun lov til at vælge hvilke aktivitet hun ville sætte igang med børnene. Hun valgte ansigt malling, da hun mente det var sjovt og inspirerende. 

Kat billedet var med til at Ada kunne kopier modellen som børnene ville have på sit ansigt. Lærerinden går rundt omkring og tager billeder af børnene når de selv sætter aktiviteter igang, hvor de senere hen bliver printet ud og tages med hjem til forældrene. Det er en slags som dokumentation som forældrene for så de kan se hvad deres barn har været med til at lave på institutionen. Lærerinden giver et stjerne efter om det pågældende har udført deres aktivitet korrekt. Eks hvis Ada vælger som projekt at male børnenes ansigt efter billederne, skal hun gå efter det hun siger. Hvis hun laver et andet ansigt maling som ikke er på kopi arkene så for hun ikke stjernen.  Børnene bliver en slags motiveret til at gøre det godt, når de ved at de bliver belønnet i sidste ende. 

( Jeg ville sige at hun gik efter det hun startede med at sige, derfor fik hun en stjerne fra lærerinden. Stjernerne havde jeg fortalt under menneskesynet, men kan lide nævne kort om det. Børnene får stjerner efter deres måde at opføre sig på, eller når de løser opgaverne rigtig. Efter måneds slut for den som har flest stjerne en stor gave fra lærerinden). 

  

Mit pædagogiske projekt: Børnene skal tegn sit eget træ og klip-klistre sin familie på træet, under billederne skal børnene skrive hvem der er på billedet. Eks. Hvis jeg er moster til barnet så skal barnet skrive moster under mit navn. 

Jeg har valgt at arbejde med SMITTE- modellen i mit pædagogiske forløb på Cypern. Modellen er med til at hjælpe/ gøre klar på hvad man vil med pædagogiske projekt. Den sørger for at holde fokus og at man får evalueret på de relevante ting omkring sit mål. Den hjælper til at klargøre målet med projektet og hvorfor det er relevant. Derud over  hjælper den til at afstemme mine forventninger som jeg havde fra start sat omkring projektet.  Modellen tager fat i sammenhængen og sætter projektets mål ind i en overordnet ramme. Dernæst tager vi fat i de tiltag man vil afprøve for at komme frem mod målet og hertil de tegn der tyder på at vi er på vej i den rigtige retning. Til sidt tager jeg fat på modellens sidste punkt, som er evaluering og der evalueres de foregående punkter.

Sammenhæng: Jeg vil tag udgangspunkt i børnegruppe fra alderen 5-6 år. Jeg har tænkt mig at hele klassen på 14 børn skal være deltagende. Da dette projekt skal fremvises i juni måned for forældrene.

Der ville nok undervejs være lidt uro mellem børnene, da alle på en gang ville fortælle deres familie til hinanden om hvem de er osv. Grunden til jeg har valgt og arbejde med børn fra 5-6 år, var mere fordi jeg havde meget mere kendskab til denne klasse, da jeg fra start af mit praktik periode har omgået med dem. Denne klasse havde også mere styr på at holde en saks og bruge forskellige materialer. Da de andre børn fra alderen 3-4 ikke rigtig for lov til at holde en saks for sig selv og klippe, da lærerinderne mener at de ikke er klar til det. Det kan diskuteres hvor vidt det er rigtig eller ej, at selv 4 årige ikke må.

Mål/vision: Mit mål med projektet er ikke bare at sætte dem igang med at klippe deres træ og derefter sætte deres familie på, men imens de gøre dette at observere hvordan de vælger og præsentere deres familie til hinanden altså børnene. Jeg mener mit projekt ville styrke børnene i at de lærer hinandens familie af kende og dem de holder meget af. Der ud over mener jeg ved at de for lov til, at selv og vælge keton farve og bruge forskellige materialer, for de mere kendskab til materialerne. Jeg mener helt bestemt at mit projekt ville sætte fokus i at de arbejder meget fornuftigt, da det er noget som handler om dem selv. Mit mål er ikke kun og udføre mit projekt, men at de kan tag det med sig hjem og fremvise deres forældre hvad de har lært/lavet.

Tiltag: Jeg håber på, at jeg kan arbejde med hele klassen på en gang, da det er lidt synd for dem som går glip af det fælles samtale med klassen, hvor de præsentere deres familie til hinanden. Mit planlagte projekt går ud på, at børnene skal selv vælge deres ketons farve og derefter skal de selv tegne deres træ på det store keton og klippe den ud. Derefter skal børnene placere deres families billeder rundt omkring træet. Der er vedlagt en lille kopi ark på bordet til, at børnene kan se en eks på hvordan det kan se ud.

Jeg ville allerføst starte med at vise en eks. på hvordan den skal tegnes på det store keton og hvordan den skal klippes ud så de for en ide om hvordan det ser ud. Imens børnene sidder rundt omkring bordet og klipper deres træ ud osv. Ville jeg gå rundt og tage små billeder af deres kreativitet. 

Tegn: Da jeg opstartede mit pædagogiske projekt var det ikke bare at gennemføre mit mål, men jeg håbede på at give børnene en god oplevelse som de senere hen ville gen fortælle deres nærmeste/ familie når de vendt hjem ad. Jeg var lidt genert i start ikke fordi jeg kendte dem, mere fordi jeg skulle stå alene med børnene og dette skulle forgå på Tyrkisk. Børnene var meget lyttende til start, da jeg begyndte og vise dem en eks. på mit projekt. Derefter blev der lidt uro rundt omkring da snakken kom ind over. En af pigerne havde sit eget billed med, da hun var 2 år. Hun begyndte og snakke højt så hun kunne fange alle børnenes opmærksomhed, da hun ville vise sig selv på 2 år. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle bryde ind i samtalen eller lade være. Jeg valgte derefter og lade være med at stoppe deres samtale selvom det skabede lidt uro. Deres træ som de lavede skulle gemmes og fremvises til juni måned, hvor forældrene kommer op på skolen og ser alt det kreativitet børnene har lavet fra. januar- juni måned på institution. En af pigerne fra klassen havde svært med at klippe sit keton papier ud. Jeg observerede at en anden pige som sad ved siden af pigen som ikke kunne klippe, hjælp hende ved at spørger ind til om hun havde brug for en hjælp. 

Evaluering:

Inden jeg igangsætte projektet, havde jeg selv kontaktet institutions lederen for at få fat i forskellige keton papier. Disse skule siges til lederen så hun fik købt til den dag projektet skulle forgå. Jeg valgte en lokale på skolen, hvor vi kunne være imens projektet forgik. Jeg tog udgangpunkt i at det ikke var tæt på spise lokalet så det skabede uro børnene. Jeg startede med at forklar dem, hvad jeg ville have dem til at gøre med de farvede keton papier og vidste dem en eks. på hvordan det skulle gøres. Børnene virkede lidt generte, mange af dem kiggede ned i bordet eller snakkede med side manden. Efter jeg gik igang med at vise dem hvordan det skulle gøres og hvordan det ville komme til at se ud. Opdagede jeg at børnene begyndte at åbne sig og deres kropsprog blev mere åbent.  Efter børnene selv fik lov til at lave deres eget familie træ, spurgte jeg børnenes ideer til hvordan mit projekt lykkes dem, om de synes det var spændeligt/ hvad de har lært.

Da jeg spurgt rundt omkring bordet fik jeg nogle positive ting frem. Eks. en af drengene fra klassen synes det var virkelig fedt at hans familie skulle sidde på et træ så alle hans venner kunne se hvem hans familie var. En anden eks. Jeg fik fra en pige var at vi skulle gentage dette en anden gang, men denne gang skulle der ikke være billeder på, men de skulle denne gang malle ketonen med forskellige malinger. Det lykkes mig og udføre mit lille projekt som blev udstillet i juni måned for forældrene. Efter udstillingen fik alle børnene deres værk og kreativitet med hjem, som de kunne gemme i deres værelser.

Her under kommer der nogle forskellige billeder fra fremstilling som blev vist den 28 juni for børnenes forældre. Jeg ville lige understrege at vi havde mange små aktivitet og projekter igang som i ville kunne se på billederne fra fremstillingen. Det er ikke det hele jeg kunne skrive ind her på bloggen.