Så er det slut med mit 3. praktik periode. Nu er det bare og komme tilbage til Danmark og starte derfra jeg slap. Det er virkelig en underlig følelse, med at de 6 måneder her på institutionen på Cypern er gået så stærk. Det er en virkelig mærkelig følelse og sidde med sig. Det mest mærkeligste var nok mit frygt, inden jeg tog har ud med, at hvad der ville forvente mig og hvordan ville jeg kunne tilegne mig til stedet her på Cypern. Det er ligesom om alt disse bekymringer er forsvundet og nu tænker jeg kun på at hvordan jeg skal forlade institutionen G.M.B. Ataturk kres ve Anaokulu.
Nu når jeg vender hjem ad ville mange af min venne opdage at jeg har ændret mig, men det er lidt svært at sidde selv og sige disse ting har jeg ændret ved at være her nede på Cypern. En ting jeg ved bestemt at jeg har rykket mig i, at jeg er mere selvsikker på mine meninger og er hellere ikke længere bange for at stå på egen ben. Jeg har virkelig lært meget ved at rejse væk og møde en anden kultur og lærer nogle nye mennesker af kende. Det har været en enorm dejlig tur og oplevelse som jeg har med mig i min habitus. Jeg kan ikke engang sætte ord for hvor dejligt mit praktik har været i 6 måneder på Cypern. Jeg klapper mig selv på skulderen og siger det har du klaret enorm godt Emine. Nu når jeg tænker tilbage til den første dag jeg starte på Institutionen, hvor havde jeg dog mange spørgsmål omkring mig selv og stedet. Eks. hvordan skal jeg kunne leve på Cypern og hvordan skal jeg kunne tilegne mig på stedet. Ikke fordi jeg har set noget dårligt, men deres måde at gøre tingene på var jo anderledes forhold til der hjemme i Danmark. Ligesom om jeg nu griner af mig selv og siger alle disse spørgsmål og bekymringer var jo ingen ting lige nu. Selvføle er der mange ting jeg har lært og set ved at tag ud og rejse, alle disse har jeg med mig tilbage med et stort smil. Det er bestemt korrekt at ens menneskesyn bliver ændret ved at leve et andet land end man plejer, da kulturen og menneskesynet ligger langt fra det man kommer fra. Selvom jeg selv er muslimer og kender til kulturen er det ikke på samme måde jeg kender til der nede, da jeg er født i Dk og har meget af det danske kultur i mig.
Der var nok mange dilemmaer som jeg stå med, alle disse er svært og forklar, men kan forklar en af dem. En af de ting som jeg fra start af tænkte meget over var at børnene ikke legede udenfor som de gør i Danmark. Da forældrene ikke ville have børnene blev syge eller fik solen direkt ned i hovedet. Det var en diskusion som jeg havde op og vende til personalet mødet. Jeg ved at selvom de gav mig lov til at tag børnene ud i disse dage jeg ville have det, ved jeg at når jeg går derfra at der ikke ville være så mange aktiviteter udendørs. Det hele ville være på samme måde som det har været fra start. Jeg tror mere at det var for at vise mig at børnene kom ud og legede at det ikke var kun indendørs, men er meget sikker på at når jeg går derfra at alt er som det har været. Det er virkelig en stor dilemmaer som man kan diskutere videre på hvor vidt det er rigtigt at de ikke kommer ud og få frisk luft og lære sin natur bedre af kende. osv. i stedet for de sætter mere pris på, at der forgå mere læring i selve undervisningerne.
Ja, så er det jo slut og nu er det bare og komme hjem og starte i skole. Og dermed fortælle alle mine venner om oplevelsen på Cypern´s børnehave.
Det har været så svært og gå ud af døren den sidste dag. Selv jeg havde tåre i øjnene da jeg skulle sige farvel til dem alle og de dejlige børn. Især de 2 årige børn, som kiggede på mig og kunne ikke forstå hvorfor jeg var så ked af det. Deres smil smeltede i mig, tænk at jeg ikke skulle være der nede mere. Der ville nok gå langt tid før jeg kom ned og se dem igen. Hvor har det dog været dejligt, jeg mener at hvis jeg ikke havde valgt tag på Cypern havde det ikke været på samme måde som jeg føler nu. Hvor er der mange ting og fortælle om når jeg vender tilbage på skolen.
The last word I would say instead: Thanks for all the good experiences I had with me home. Thanks I needed to be practical edge with you and teach you better by knowing. You have treated me well, I have not felt I was as a practical edge but more as an employee of you. Wanted to say thanks for these good 6 months I have been with you. I would all be greatly missed by me. And all my good experiences would be with me wherever I am.
Jeg ville slutte af med at sige at jeg ville personlig aldrig have rykket mig så meget som jeg føler at jeg har gjort nu. Det som jeg har lært og som min praktikvejleder altid har sagt til mig fra start at: se mulighederene i stedet for begrænsningerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar