Menneskesyn/ Udviklingssyn:
Institutionen Belediye Atatürk kres ve anaokulu modtager forskellige børn, så som helt fungerende børn og mindre fungerende. Dette ville sige at jeg har været med til at opleve af skolen har modtaget en dreng på 4 år, som var over alt fungerende. Hans alder og hans lærings niveau var for lavt til klassen, da hans hjernemæssig fungerede for højt og at han var meget interesseret i at lære meget mere end der blev undervist på. Dette skabte problemer mellem de andre børn i klassen. Da drengen hele tiden skabede uro omkring sig, ved at han larmede meget så han kunne få børnenes opmærksomhed til sig. Grunden til han regere på denne måde var, at han vidste meget mere end de andre børn som resten børn ikke vidste i forvejen. Eks. hans vidste hele alfabetet ad og talene/ dyrene kort sagt kunne han alt som et barn skulle lærer inden skole start. Det er så trist at se disse børn som er meget videnligt ikke kan testes og dermed blive rykke op, frem for at de skal ende med de andre børn efter deres alder. Da jeg spurgte ind til min leder om der ikke findes en test som han kunne blive testet udfra, da jeg og min praktikvejleder kan observere at dette niveau er lavt for ham . Jeg fik dette svar at her på Cypern må man bare sige hvor er han dog dygtig men om han kan blive testet er der ikke/ findes der ikke. Derfor havde jeg og min praktikvejleder Alev en svær opgave med at holde hans fokus i klasseværelset så det ikke gik ud over de andre børn. Men men men selvom det virkede meget let for drengen var der svært for resten af klassen som skulle lærer de forskellige ting ad. Derfor valgte vi hellere og fokusere mere på resten af klassen som havde brug for disse læring og lade derfor drengen være til, at han frit kunne være deltagende eller ej.
Institutionen har det syn på børnene, at alle respekteres på samme måde og alle børn er lige. Eks med drengen, hvor der bliver taget hånd om ham. Personalet og lederen kan ikke hjælpe drengen på grund af at der ikke findes en system om, at disse børn kan blive testet og derefter blive rykket længere op i den grad han befinder sig i. Derfor har de ikke andet at gøre at acceptere drengens side og tilpasse sig til ham. Jeg ville lige tilføje at institutionens lederen har skrevet til borgermesteren i Famagusta om drenges problem. Dette vidste sig ikke kan blive lyst.
Lærerinden på institutionen arbejder meget indbyrdes med børnene omkring deres problemer med opgaverne. eks hvis nogen af børnene er bagud omkring skrivning af bogstavet B vælger lærerinden efter undervisningen og arbejde med barnet omkring problemet. Hvis lærerinden ser at dette ikke lykkes vælger hun og kontakte forældrene så der også bliver arbejdet med problemet hjemmefra. Jeg synes personligt at denne måde er en virkelig god måde og arbejde med barnet på, så man ikke giver slip på barnet men at der bliver arbejdet med de kompetencer der er til rådighed omkring barnet. Jeg synes at i Danmark har vi meget anerkendelse frem for Cypern. I Danmark er vi rigtig gode til at give lige meget ros til børnene og det er lige meget hvordan der er blevet gjort. Her nede får de 1 stjerne hver gang de løser opgaver. Disse stjerner bliver opsamlet og dem som har flest får til sidst en stor gave fra lærerinden. Det er en måde som jeg selv har været med til at arbejde med, hvor jeg skulle lave nogle små opgaver som de skulle løse og efter opgaveløsning fik de stjerner efter om opgave var løst rigtigt.
Hvis jeg skal sammenligne dette med Danmark. Ved jeg fra min første praktik periode at der findes en test omkring hvor klar børnene er til at kunne starte i skole og hvor langt i deres udvikling de befinder sig. Jeg husker tydeligt at der var en som ikke kunne noget som helst og han fik lov til at blive et år længere i børnehaven, hvor derefter ville der blive arbejdet mere med ham. Her på Cypern er der ikke noget med at kunne og ikke kunne her bliver alle børnene rykket op på samme tid. Det kan diskuteres hvor vidt det er rigtig eller ej.
Tænkes der at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på ved at den rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem eller at læring skabes og udvikles i relationer?
Min praktikvejleder fortalte mig at læring skabes og udvikles gennem relationer som børnene danner sig mellem de andre børn. Hun fortæller bla. at børnene på institutionen er fra 2-6 alderen og de ældre børn er rigtig gode til at fortælle de yngre børn om hvordan tingene på stedet fungerer. Eks hvis de yngre børn ikke overholder reglerne på institutionen oplevere jeg at de ældre børn gå over til dem og fortælle dem at det er forkert og det må man ikke her på institutionen. Stedet ligger også vægt på at børnene lærer af hinanden.
Udover er der også iboende egenskaber som lærerinden overholder i klasse værelset. Som jeg ovenpå beskrev med at lærerinden ikke bare udfører sit undervisning, men hun tilrettelægger sin undervisning til det kompetence barnet har. eks. Hvis banet er bag ud i sin udvikling vælger lærerinden at arbejde ud fra hvad barnet kan og hvilke måde der skal udvikles så barnet får forståelsen af opgaven.
Der bliver bla. arbejdet meget med, hvad børnene kan i stedet for det de skal. Efter afslutning af året på børnehaven får hvert barn en lille diplom omkring, hvordan de til start var med udviklingen og hvor meget barnet har udviklet sig. Der ligges særlig vægt på bla. børnenenes selvstillid, selvforståelse og hvordan de var til start. Som man kan se på billedet har hvert barn fået en lille diplom om at de har bestået deres børnehaveklasse og i hver barns hæfte er der bla. beskrevet fra punkt til punkt deres måde at agere på, opførelse, deres kompetencer, selvforståelse, selvtillid, deres indre potentielle osv. Jeg har selv tjekket om de skriver det samme til hvert barn, men det gjorte de ikke. Dette er en rigtig god måde at give barnet med sig når barnet skal til at gå i skole.
Menneskesynet her på Cypern er meget anderledes end i Danmark. Hvis man ikke hører efter i undervisningen hvad lærerinden siger, er der igen gentagelse af undervisningen. Lærerinden vælger denne måde at udføre, da hun mener, at hun kan se hvilke børn der høre og ikke gøre. Hvis lærerinden oplever at de fra start ikke har været lyttende, vælger hun og ikke bruge tid på disse børn. Dem som har været lyttende men ikke har fået fanget sætningen eller ikke kunne forstå hvad meningen var, vælger lærerinden at forklar dem på en anden måde. I selve klasse værelset er der meget stor disciplin, da lærerinden kan i nogle tilfælde have svært ved at udfører hendes undervisningen på. eks. når jeg siger disciplin:
- at børnene skal tigge stille når lærerinden snakker og være lyttende. Ingen gentagelse af opgaven eller undervisningen.
- Hvis man ikke lytter efter fra start, er det ens eget problem at ikke få fanget opgavens budskab.
- Hvis der bliver snakket i klasseværelset efter 3. advarsel kan dette medfører at der blivet rykket på pågældendes plads.
- Disse børn der ikke lytter efter fra start for lov til at sidde i pausen og løse opgaven med lærerinden. ( her vælger lærerinden og forklar opgaven endnu en gang- men dette går nogle gange ud over barnets fri leg. " pause").
Cyperns menneskesyn: Jeg ser institutionen som et mekaniske materialistiske menneskesyn. Da lærerinden ser børnene som et produkt, som skal fyldes med viden, ved hjælp af dette skal de kunne lærer samfundets normer og bestemmelser. Det er den måde min praktikvejleder har gjort. Hun har ikke bare gjort det at lade dem selv finde viden og derefter udvikle sig. Hun har netop valgt og forme børnene ved at fortælle en ting / dyr / eller natur fra bund af. Derefter har hun valgt og bruge omgivelserne som har været med til at børnene kunne udvikle sig. Der imod har hun også valgt at se børnenes stærke sider frem for svage sider. Dette har været med til at betyde meget for barnet at, blive udviklet igennem læring og ros.
Andet situation som jeg ofte støder på her på Cypern er afhentning af børn. Når kl er 7.30 bliver børnene afleveret og kl. 17.00 lukker institutionen, hvor børnene skal afhentes. En undtagelse er at om Torsdagen lukker institutionen kl. 18.00. Mange forældre vælger og afhente deres børn kl 17.15-17.20. Selvom forældrene bliver advaret at regler er således på institutionen, gøre de det alligevel. Jeg har været med til at høre mange små løgne historie om hvorfor de ikke kunne afhente deres barn til tide. Jeg savner lidt den måde jeg arbejder i danmark, hvor forældrene er rigtig gode til at kontakte institutionen om hvem der henter barnet og hvilke tidpunkt barnet bliver hentet. Hvis de ikke kontakter institutionen fortæller/ skriver de om morgen, når de afkrydser deres barn.
Pædagogerne er rigtig gode til at forklare tingene ad, frem for at hæve stemningen. Jeg har været ud for at nogle af personalerne som ikke er uddannet pædagoger, har ikke så meget tålmodighed og derfor vælger de at hæve deres stemme for at fange børnenes opmærksomhed. Jeg sammenligner den måde vi pædagoger agere på. Her vælger vi også forklare hvert barn tingene ad frem for at hæve vores stemning. Her på Cypern deltagere lærerinderne aldrig med i børnenes lege. Det virkede meget underligt for lærerinderne, når jeg nogle gange deltog med i børnenes lege. Jeg synes i start at det var lidt underligt at pædagogerne/lærerinderne ikke deltog med i børnenes lege, da jeg selv er blevet vandt til fra Danmark at vi altid er deltagerende i børnenes lege og de forskellige aktiviteter der bliver planlagt med børnene.
Jeg synes i Danmark har vi meget anerkendelse frem for her på Cypern. I Danmark er vi rigtig gode til at give lige meget ros til alle børnene. På Cypern får børnene stjerne for hver gang de løser opgaverne rigtige eller opføre sig ordentlig. Disse stjerner bliver opsamlet og dem som har flest i hver måned, får en gave fra lærerinden. Denne måde har jeg selv arbejdet med, hvor jeg skulle opstille små opgaver som børnene skulle løse og derefter fik de udleveret deres stjerne efter om opgaverne var løst rigtigt.
Børnene har en stor respekt for deres lærerinderne/pædagogerne her på institutionen. Eks. det er meget vigtigt at børnene udtaler lærerinden/pædagogerne som: Lærerinde Emine eller Lærerinde Alev. osv. Først skal de sige lærerinde og derefter navnet på personen. Hvis barnet glemmer og sige lærerinde bliver barnet hurtigt rettet, for at sige det rigtige.
Cyperns menneskesyn: Jeg mener at det er mekaniske materialistiske menneskesyn på institutionen, da lærerinden ser børnene som et produkt som skal påfyldes med vide. Ved siden af disse viden skal de kunne lærer samfundets normer og bestemmelser. Det er den måde min praktikvejleder har gjort. Hun har ikke bare lade børnene selv finde viden og derefter udvikle sig. Hun har netop valgt og forme børnene ved at fortælle en ting / dyr / eller natur fra bund af. Derefter har hun valgt og bruge omgivelserne som har været med til at børnene kunne udvikle sig. Der imod har hun også valgt at se børnenes stærke sider frem for svage sider. Dette har jeg været med til at observere, hvor meget det har betyder for barnet at blive udviklet igennem læring og ros, som vi brugte med stjernerne.
Det dialektiske menneskesyn mener man i Danmark er det ofte generelle menneskesyn, hvor her bliver der taget fat omkring enkelte barns behov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar